KUKA QRS

For at spare arbejdstid og samtidig sikre at vores medarbejdere undgår tunge løft har vi investeret i en QRS - Quality Robot Systems.

KUKA QRS robot kardex remstar

QRS - Quality Robot Systems

BJ-Gear A/S har investeret i flere QRS-robotter for at optimere og strømline vores produktionsprocesser. Fordelene ved at installere QRS-robotter i produktionsprocesserne er mange.

Ubemandede bearbejdningsprocesser

Ved et CNC-bearbejdningscenter er der mange monotone bevægelser, som gentages utallige gange. En KUKA QRS-robot gør det muligt at udføre flere ubemandede bearbejdningsprocesser og sparer medarbejdere for kedeligt arbejde. Når man sparer værdifuld tid på maskinen, kan medarbejderen fokusere på andre og vigtigere opgaver. Samtidig kan en produktion optimeres markant, da en robot arbejder dag og nat samt i weekenden.

Reduktion af fejl

Et robotsystem arbejder med en ekstrem nøjagtighed. En robot er programmeret til at udføre den samme manøvre igen og igen uden pauser og uden opsyn. Fordelene er at reducere produktionsfejl, som også sparer tid og ressourcer.

Undgå tunge løft

En medarbejder, der arbejder manuelt i mange timer hver dag, og som samtidig løfter tunge emner for at fodre en maskine eller placere på lager, risikerer at blive nedslidt. For at beskytte medarbejdere mod tunge løft og undgå dårlige arbejdsstillinger er installation af et QRS-robotsystem en fordel, der beskytter medarbejderne mod slitage.