Ansvarlig og kvalitetsbevidst industritekniker/ maskinarbejder på aftenhold til vores afdeling i Broby på Fyn

Har du erfaring med CNC-drejning og vil du være med til at producere komponenter af højeste kvalitet? Så er du måske vores nye kollega?

BJ-Gear A/S søger ansvarlig og kvalitetsbevidst industritekniker/ maskinarbejder på aftenhold til vores afdeling i Broby på Fyn

Har du erfaring med CNC-drejning og vil du være med til at producere komponenter af højeste kvalitet? Så er du måske vores nye kollega?

Med reference til produktionschefen bliver du en del af vores komponentproduktion, som består af 10 dygtige og engagerede medarbejdere. Dit arbejde vil primært bestå i opstilling og programmering af vores Okuma LB 3000 drejebænke og Okuma Multus multitaskmaskiner.
Erfaring med Okuma OSP-styring vil være en fordel, men der er også mulighed for god oplæring.
Ligesom erfaring med CAM-programmering vil være et ekstra plus. Vi benytter Mastercam og fra foråret 2025 også Esprit CAM-software.

Der vil være god variation i opgaverne, da vores afdeling er en ordreproducerende underleverandør, der hovedsageligt fremstiller små serier.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du opfylder følgende krav:

  • Du er uddannet industritekniker/maskinarbejder
  • Du har erfaring med opstilling, programmering og betjening af CNC-drejebænke,
    (Erfaring med Okuma OSP-styring er en fordel, men det er ikke et krav.)
  • Du har teknisk forståelse
  • Du læser og forstår instruktioner

Derudover forestiller vi os, at du er struktureret, kvalitetsbevidst og produktiv. Du er fleksibel og trives i et travlt miljø. Du er en teamplayer og positivt indstillet til dit arbejde (også når der er travlt).

Timeantal og tiltrædelse

Arbejdstiden er 35 timer om ugen på aftenhold med aflønning for 37 timer.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Send din ansøgning straks, vi afholder samtaler løbende.

Vi tilbyder
Et spændende job med mange udfordringer og muligheder i en dynamisk virksomhed i vækst, god løn og attraktive personalegoder som fx sundhedsforsikring og massageordning. Hvis du finder ovenstående interessant og har lyst til at arbejde i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, er du meget velkommen til at sende en ansøgning med CV til vores HR-afdeling på e-mail HR@bj-gear.com

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef, Torben Pryds på T: 40 27 54 85

Vi glæder os til at høre fra dig!

________________________________________________________________________________________________________________________________
BJ-Gear A/S har domicil i attraktive lokaler, tæt på motorvejen. Virksomheden er drevet af en engageret topledelse og har høj anciennitet blandt de omkring 100 ansatte. Vi servicerer både store OEM kunder og mindre maskinbyggere. Virksomhedens eksport udgør 60 %.

BJ-Gear A/S står i dag som en af de førende virksomheder inden for udvikling, produktion og levering af transmissionsløsninger. Vi råder over et bredt program af egenproducerede gear og aktuatorer af høj kvalitet og med stor driftssikkerhed. Med udgangspunkt i vores gennemprøvede produkter, udvikler vi løbende tilpassede produkter og specialprodukter i et tæt samarbejde med vores kunder.

BJ-Gear som arbejdsplads

Vil du vide mere om, hvordan vi har det hos BJ-Gear? Hvad vi laver, og hvad BJ-Gear tilbyder sine medarbejdere?

 

Illustration af samlede hænder